Menu

Nyt fra bestyrelsen - Renovering af NIF ́s klubhus

image
13. november 2023 kl. 15:15

Renovering af NIF ́s klubhus

Nye vinduer i en del af klubhuset

Nyt gulv i kælderen ved indgangspartiet

Nyt gulv i Omklædningsrum 20

--- o0o ---

Næstved IF Fodbold’s klubhus, der blev bygget af medlemmerne i 1973, har et naturligt behov for vedligeholdelse og forbedringer, så det fremstår pænt og præsentabelt og kan imødekomme behovet for medlemmernes brug. Vedligeholdelse af klubhuset er en af de meget store poster på foreningens budget, hvorfor det er meget glædeligt, at vi har fået hjælp fra kommunen til nogle af vores vedligeholdelsesprojekter.

Det er derfor med kommunens hjælp lykkedes os at få udskiftet nogle af de mange vinduer i klubhuset, da de gamle ikke længere stod til at redde med maling. Foruden vi har fået isat vedligeholdelsesfrie vinduer, så har vi også nu fået vinduer med energiglas, så vi kan spare på varmen. Vi har også fået mulighed for at udskifte vores slidte gulv i kælderen, hvor der dagligt er meget stor trafik af medlemmer, gæster og modstandere, så det er pænt og præsentabelt samt nemt at holde rent og pænt for vores fantastiske rengøringsteam. Dørene i kælderen er ligeledes blevet opgraderet, så man ikke er i tvivl om, hvilke rum der ligger bag dørene. Ydermere har vores veteraners omklædningsrum fået et fint nyt gulv, så det også står pænt og let at holde rent og vedligeholde.

Næstved IF Fodbold er meget taknemlig og glade for Næstved kommunes hjælp til vedligeholdelsen af vores stolte og gamle klubhus, så det også fremover kan fremstå som en god ramme for vores mange medlemmer, hvorfor der skal lyde en stor tak til Næstved kommune på vegne af NIF Fodbolds medlemmer.

Næstved IF Fodbold Bestyrelsen


 

 

Luk