Menu

Indkaldelse til generalforsamling 2025

image
01. september 2025 kl. 15:10

Indkaldelse til Generalforsamling Næstved IF Fodbold

Torsdag 9. oktober 2025

Kl. 19.00 i Café 1939 (klubhuset)

Spisning kl. 18.30

Alle medlemmer i Næstved IF Fodbold inviteres hermed til generalforsamling, der indledes med spisning på foreningens regning (tilmelding påkrævet)

 En generalforsamling er foreningens højeste myndighed, hvor medlemmer kan tage stilling til den forgangne periodes arbejde og være med til at fastlægge rammerne for det kommende års aktiviteter.

Alle bestemmelser træffes ved simpelt stemmeflertal, og stemmeberettigede er både aktive og passive medlemmer, der er fyldt 16 år. For medlemmer under 16 år kan stemmeretten overgå til én af forældrene. Hvis der i afdelingen er søskende under 16 år, kan begge forældre stemme. Dog kan ingen deltager i generalforsamlingen stemme med mere end én stemme. Kun medlemmer, der er fyldt 18 år, er valgbare.

Dagsorden for generalforsamlinger er:

  1. Valg af dirigent
  2. Beretninger til godkendelse
  3. Det reviderede regnskab til godkendelse
  4. Indkomne forslag
  5. Valg
  6. Eventuelt

Forslag, der ønskes behandlet på den ordinære afdelingsgeneralforsamling, skal være formanden i hænde senest 3 dage før generalforsamlingens afholdelse. Eventuelle forslag sendes til jh@nrgym.dk

Før generalforsamlingen – kl 18.30 – er fodboldafdelingen vært ved et måltid samt en øl/vand. Tilmelding til spisning skal ske på e-mail til cafe@buix.dk eller ved personlig henvendelse i Caféen senest torsdag 2 oktober.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen Næstved IF Fodbold

Luk