Klubnyheder

TalentCenter Sydsjælland søger cheftræner til U14

12. juli 2019, 12.11


Som cheftræner i TalentCenter Sydsjælland skal du fungere i et tæt dagligt samarbejde med begge assistenter og vores specifik trænere (målmandstræner, angrebstræner, fysisk træner, fysioterapeut og mentaltræner).

Sammen varetager I den daglige træning, kampe og deltager på træningslejre.
Foruden to assistenter vil vores ungdomsudviklingstræner ligeledes både deltage ved flere træninger og være en del af din udvikling som træner.

Foruden træning, kamp og træningslejr, vil der være regelmæssige trænermøder, hvor der vil være god mulighed for at diskutere fodbold og hvordan vi bedst muligt udvikler talenter i Næstved.

Hvem er du?
- Går med en drøm om at prøve dine trænerevner af i et elitemiljø
- Du er ambitiøs, energisk og positiv
- Villig til at lære og lærer fra dig
- B-licens træner 
…og så brænder du for fodbold og unge menneskers udvikling.

Du bliver en del af: 
- Et talentudviklingsmiljø i top-25 i Danmark
- Et trænerteam med to dygtige assistenter
- Et stærkt fællesskab mellem trænere og ledere i TalentCenter Sydsjælland

Hvad får du?
- Intern træneruddannelse
- Mulighed for fortsat træneruddannelse hos DBU
- Træner tøjpakke
- Sæsonkort til ProfaGroup Park (Næstved Stadion)
- Abonnement til Scala Fitness
- Lønning efter kompetencer

Er du vores nye cheftræner?
Har ovenstående fanget din interesse, så send en mail til talentchef Anders Bergendorff på Bergendorff123@hotmail.com, hvor du beskriver dig med nogle få ord.
Vi vil derefter tage kontakt til dig.

Klubnyheder